Vores fotoalbum

- et kig ind i historien om en herregård og herunder et industri-eventyr, der udspandt sig for mere end 200 år siden. Gudumlund Hovedgaards historie daterer sig i de skriftlige kilder tilbage til 1373. Af de mange ejere gården har haft frem til nutid, skal vi bl.a. beskæftige os med Friedrich v. Buchwald, der ejede gården fra 1777 til 1798. Det var ham, der fik gravet den kanal, der bl.a. afvandede Lille Vildmose, Vaarst Sø og en række enge, hvorigennem Lindenborg Å førhen slyngede sig. Det var også ham, der satte bønderne fri og begyndte opførelsen af en række industrivirksomheder med tilhørende arbejder boliger, der dengang blev kendt som Gudumlund Fabrikker – den by, vi i dag kender som Gudumholm. Siden 1970 har gården været i slægten Thrane´s eje og den nuværende ejer, Christian Thrane er således anden generation. Kom og hør Christian Thrane og hans far Henning Thrane fortælle om herregårdens spændende historie og nuværende bedrift. Vi skal også på en gåtur ud til Møllegården, hvor vi kan se, hvordan Lindenborg Å blev rettet ud med afvanding og drift for øje. Arrangementet slutter med kaffe og kage i gårdens gamle tørvelade eller i haven, afhængig af vejret. Tilmelding: Begrænset deltagerantal, derfor tilmelding til RebildPorten på info@rebildporten.dk eller tlf: 9988 9000 - som noget nyt kan du også købe din billet på Himmerlandsbilletten. Husk tilmelding senest 11. juni kl. 12.00 Pris: 75,00 kr. for turistforeningens medlemmer. Ikke medlemmer 100,00 kr